Bikes on a ferry

VisitDenmarks turistundersøgelse

Foto: Freya McOmish, Scandinavia Standard

VisitDenmarks Turistundersøgelse giver indblik i, hvorfor turisterne holder ferie i Danmark, hvad de laver i løbet af ferien, hvor tilfredse de er med oplevelserne i Danmark, hvor mange penge de bruger og meget mere.

Om Turistundersøgelsen 2022

Efter, at dataindsamlingen har været udskudt i nogle år grundet corona, er VisitDenmark igen klar til at indhente data om turismen og turisterne i Danmark.

Turistundersøgelsen vil afdække turisternes booking- og beslutningshorisont, rejsemotiver og -adfærd, informationssøgning op til og under ferien, transport til feriedestinationen, rejsegruppe og opholdslængde, aktiviteter i løbet af ferien, døgnforbrug samt tilfredshed med opholdet og anbefaling til venner og familie.

Turistundersøgelsen er landsdækkende og meget omfattende. Den udgives ikke i en samlet rapport, men benyttes til at udarbejde en lang række rapporter, artikler og oplæg om turisterne og turismen i Danmark.

Metode

Dataindsamlingen til Turistundersøgelsen gennemføres blandt både danske og udenlandske turister, der overnatter på kommercielle indkvarteringsformer, dvs. hoteller, vandrerhjem, campingpladser, lejede feriehuse og feriecentre . 

Vi vil have interviewere ude og tale med turisterne i hele landet. Wilke Markedsanalyse er ansvarlige for dataindsamlingen.

Der gennemføres ca. 3.000 interview med storbyturister, 2.500 interview med erhvervsturister og 7.500 interview med turister på kyst- og naturferie.
 

Share your wonders: